Startsted: Silkeborg Havn/Silkeborg Kanocenter, Østergade 36, 8600 Silkeborg
Slutsted: Bjerringbro Teltplads, Gudenåvej 5, 8850 Bjerringbro
Kano/kajak ligger klar fra startstedet kl. 9.00, og skal være fremme ved slutstedet senest kl. 16.00. I kan altid ændre slutdestinationen telefonisk indtil kl. 12.00 den sidste dag I sejler. Der er dog ikke mulighed for fleksibel slutdestination, hvis I har tilkøbt biltransport.
Absolut luksus på 1. klasse kombineret med en 2 dages kano/kajaktur. Efter en dejlig dag på vandet, bliver I budt velkommen på Kongensbro Kro med eftermiddagskaffe og kage. Til middag serveres der en 3-retters menu med efterfølgende overnatning i dobbeltværelse. Efter morgenmadsbuffeten fortsætter I på dag 2 turen mod Bjerringbro Teltplads.
Før turen er der mulighed for at overnatte på Danhostel, Radisson Blu Hotel Papirfabrikken og Hotel Dania.