Kanotur Tørring
Forestil jer, at I sidder i en Kano på blidt vuggende vand. I er midt på Gudenåens bølgede og snoede vej. I er sammen med jeres bedste venner, familie eller andre godtfolk, I har verdensklasse madpakker i kølertasken og forfriskende drikkelse i bunden af Kanoen. Solen skinner, og I mærker vindens blide susen i kinderne.
Dét scenarie er meget nemt at skabe i virkeligheden. I skal bare vælge en dag eller flere, cleare det med vennerne, og herefter kontakte Silkeborg Kanocenter på telefonnummer +45 86 80 30 03 og booke en Kano eller flere. Vi udlejer også Kajakker og Motorbåde. Motorbåd er dog kun med start og slut i Silkeborg Havn.
Det er en god idé at være ude i god tid, hvis I er mange, eller hvis I gerne vil afsted i længere tid. Og så hjælper vi jer godt på kanotur med start i Tørring.
Book your trip
Kanotur – start i Tørring, slut hvor end I vil
Når I starter jeres Kanotur i Tørring, kan I nemlig gøre holdt og ende Kanoturen, præcis hvor det passer jer på én af vores mere end 30 slutsteder op langs Gudenåen. I kan for eksempel stoppe i Åstedbro, Voervadsbro, Klostermølle, Ry, Silkeborg, Sminge, Kongensbro, Ans, Bjerringbro, Ulstrup eller Langå hvis det passer jer. Vi sørger tilmed for at fragte jeres bil til jeres slutsted, hvis I ønsker for en lille merpris.
I vælger nemlig helt selv, hvor I vil starte, og hvor I vil slutte, så længe I gør det på én af vores mere end 30 start- og slutsteder langs Gudenåen. Vi sørger for at bringe Kanoerne hen på det aftalte startsted, og vi henter dem på det aftalte slutsted, når I er færdige.
Fra Tørring til og med Klostermølle er det kun muligt at sejle med strømmen, mens I imellem Klostermølle og Silkeborg Langsø godt kan sejle frem og tilbage til trods for strømmen der går fra syd til nord. Sejler I længere end Silkeborg Langsø, er det kun tilladt at sejle videre og stoppe længere nordpå på et af slutstederne på den nordlige del af Gudenåen.
Fordele ved Kanotur med start i Tørring
Der er rigtigt mange fordele ved Kanoture med Silkeborg Kanocenter – om starten så går som Kanotur fra Tørring eller et af de andre steder på ruten.
I oplever først og fremmest magisk og dejlig dansk natur, når I sejler stille og roligt op langs den smukke Gudenå. Det er desuden en sjov måde at være sammen med andre på, og det adskiller sig fra den sædvanlige lørdag aften med grill eller den sædvanlige fredagsmiddag med vennerne. Der er intet galt med de sædvanlige ting, men det er hyggeligt at komme ud og røre sig og være sammen på en anden måde.
Desuden er I aktive sammen, uden at det er på en måde, hvor I bliver hårdt fysisk udfordrede eller kommer til at svede meget. I får frisk luft, masser af sol og dejlig natur. Og så lærer I at arbejde sammen om at komme fremad.
Det kan være et tiltrængt afbræk fra en travl hverdag, og det er en god måde at få en pause fra telefoner og sociale medier. Desuden egner det sig rigtigt godt som en aktivitet til henholdsvis en polterabend, rystesammen-tur eller et klassearrangement – men faktisk også blot som en hyggelig familiebegivenhed.
Kano, Gudenåen, Tørring – det perfekte mix
En Kanotur i Tørring er det perfekte mix af natur, socialliv og aktivitet, og noget der får jer alle sammen ud og væk fra de vante omgivelser. Pak en god (og let) taske til turen, og nap eventuelt en overnatning på vejen.
Her kan I bruge de mange campingpladser og teltpladser, der ligger ved Gudenåen. I samme forbindelse kan I også nøjes og vælge nogle af de pladser, der er en smule mere primitive end de andre, så I rigtigt kan komme i ét med naturen, lave mad over bål og hygge med hinanden.
Har I brug for lidt mere ordnede forhold, kan I sagtens booke en af de bedre campingpladser, så I kan lave mad i et køkken og evt. gå indenfor, når det bliver nattekøligt.
I kan selv strikke jeres egen tur sammen, men vi hjælper jer også meget gerne med at arrangere hele turen, hvis I køber en af vores pakkeløsninger. Her tager vi selvfølgelig udgangspunkt i jeres behov, og det, I godt kan lide, så I får en formidabel tur sammen.
En Kanotur fra Tørring
Hvis I starter jeres Kanotur i Tørring, kan I selv bestemme, hvor I vil stoppe og afslutte turen. I skal blot give os besked. Så sørger vi for at hente Kanoerne igen, og vi kan også sørge for at fragte jeres bil til det aftalte slutsted for en fast pris. I kan også vælge at slutte ved Silkeborg Havn, hvor I kan nyde en is og en kop kaffe, før I sætter kursen hjemad efter en dejlig tur.
Det giver jer den ultimative frihed til selv at slutte Kanoturen, når I ikke har lyst mere – uden at I er tvunget til at sejle flere kilometer derefter. Lej en Kanotur med jeres yndlingsmennesker og se, hvor dejligt det kan være at tilbringe tid i den Østjyske natur omgivet af det allerbedste selskab, I kunne tænke jer. Pak en god madpakke, medbring jeres bedste samarbejdsevner og det største smil, I kan præstere – for en Kanotur er altid lig med en god dag.